Normalt har jeg den indstilling, at jeg aldrig laver gratis arbejde. Dog har der været nogle episoder, hvor jeg selv har tilbudt virksomheder et gratis logo til fordel at få noget reklame/omtale og noget mere til min portfolio. Så længe jeg selv kan få et vis udbytte ud af det, så forsøger jeg, at vende “gratis arbejde” til en win win situation for kunden og mig selv. Det er dog ikke en taktik, som jeg vil fortsætte i længden med at have.
En af dem som jeg fik lavet et god aftale med var med logoet “Upp Bricks”. Skuespilleren Dorte Rømer og hendes mand er så småt ved at starte et miljøvenligt og bæredygtigt internationalt projekt i gang. Det omhandler kort fortalt om at indsamle plastik/skrald og genanvende det i form af mursten.
Jeg kunne rigtig godt lide hele konceptet, og derfor fik vi et samarbejde op at køre. Faktisk er det yderst sjældent, at jeg designer et logoudkast, som kunden så med det samme godkender. Der var intet ved mit forslag, der skulle redigeres, så vi var begge to super glade.
Logoet forestiller en mursten af skrald, som så småt bliver grøn af den grønne spire, som symboliserer det miljøvenlige aspekt i projektet. At murstene går lidt opad ligesom en trappe symboliserer, at det nye projekt forhåbentligt kun skal gå opad og få succes.
Efter samarbejdet har Dorte også været rigtig god til at give mig positiv omtale både på Facebook og på LinkedIn og tagget mig i forskellige relevante opslag.
Samarbejdet med Dorte blev en rigtig god win win situation for os begge, og jeg rigtig glad for at have lært Dorte at kende.
Seneste kommentarer